Aktivitet 12.9-12-9.2011.

1: Iagttagelse: Når folk tager deres telefor siger de: "ja det er ....." Ex Rune.
Folk går ofte rundt med telefonen. Ofte og piller de ved ting eller laver krimskrams, eller klikker med en kuglepen. Hvis de sidder ned rejser de sig ofte op og går en smule væk.

Refleksioner: Ifht Reflektionsdelen af denne opgave har jeg valgt denne artikkel.
Unge er afhængige af sociale medier
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm

27. apr. 2010 07.26 P3Nyheder
Når unge bruger elektroniske medier meget, kan de udvikle den samme afhængighed som for eksempel alkoholikere.

Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra at bruge mobiltelefoner og computere i 24 timer.

Ingen sms'er giver angst
Langt de fleste af de unge oplevede angst, rastløshed og irritation, og det er symptomer, som minder om de abstinenser, som alkoholikere får, når de ikke drikker.

Undersøgelsen viste også, at det ikke var nyheder, de unge savnede, men muligheden for at sende og modtage sms'er, tale i telefon, maile og komme på Facebook.

Afhængighed af vennerne
Og det skyldes, at unge er afhængige af deres vennerne, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.

- Medierne er blot knyttet ind som en del af den måde, unge har venskaber på. Unge hungrer efter at vedligeholde og bekræfte deres venskaber, og det gør de konstant via medierne. Ofte taler de om ingenting, når de er på Facebook eller sms, for det er den bekræftelse, der ligger i at få et svar, der er vigtig, siger hun.

Jeg synes, at det er tankevækkende hvor afhæninge mennesker idag er af socialemedier incl mig selv.

Det første jeg selv gør når jeg står op er at checke facebook for, at se om folk har oplevet noget spænende, jeg lige må kommentere på.

Desuden checker jeg op på hestenettet, Under Hyggesnakken, som egentligt omhandler alt andet end heste, men mere gennerelt hvad der sker i DK og hvad der sker i brugernes liv. Det er spændende at være med hvor der sker noget og hvor man kan bidrage med sin egen mening og også at dele ud af sin viden.

Jeg kender udemærket til følelsen af, at hvis man ikke checker op, så er man ikke med og at man går glip af rigtigt meget. TÆNK hvis der var noget man ikke fik med. Tænk hvis man ikke er med i fællesskabet. Man søger det sociale i medierne og deler med hinanden.

Man kan tænke over om al den væren på er sundt for mennesker?
Det med at finde ro må være utroligt svært for de unge, det er nærmest normalt altid at være på. Og hvis man pludseligt ikke er på, kan det vel også foruroligende for den unge.
De føler sig sikkert alene og forladt hvis de ikke bliver bekræftet og er med hele tiden. Det må et eller andet sted give en anelse stress. Enten er man på og med eller også går man glip af noget.

Nu er jeg af en anden genneration og jeg er alligevel blevet er meget afhængig af min telefon hvilket jeg er ret træt af nogle gange. Nogle gange lader jeg den blive hjemme, til stor irritation for folk som gerne vil i kontakt til mig.
Selvom mobilen er rigtigt god at have og tiltider uundværlig, har jeg alligevel nogle gange brug for lidt fred. Jeg tror også, at de unge har brug for engang imellem at få fred, men at de har svært ved at slippe kontrollen og kontakten til vennerne.
Da jeg var teenagner sås vi bare dagen efter og så var det fint. Idag skriver vi til hinanden, så snart vi oplever noget, tingene har ændret sig meget.

Medier er jo også rigtigt gode redskaber til et fællesskab, de kan rigtigt meget i forhold til at knytte venskaber hvilket er meget positivt, men man skal også huske at være til stede hvor man er finde ro og at man ikke behøver at være på 24 timer i døgnet.

Hvad synes du?

Den anden jeg har valgt er

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Internet-og-mobil/Raad-og-Information/Livet-paa-nettet.aspx


De nye medier spiller en vigtig rolle i børn og unges liv – så meget at det ofte er en selvfølge, de ikke altid reflekterer over, og som det kan være svært at forstå for dem, der ikke er vokset op med internettet.

Internettet er ikke et medie, det er et sted – ligesom skolegården, legepladsen og teenageværelset er det. Grænserne for ude & hjemme og offentligt & privat er udflydende, og efterhånden er de fleste børn og unge vokset op med de nye medier. De har aldrig oplevet andet. På nogle områder betyder det, at deres virkelighed ser anderledes ud end for dem der er vokset op med postbude og fastnettelefoner.


Pige på 5 år ved ’rigtigt’ klaver: ”Hvor tænder man klaveret”? Børnene bruger ofte nettet til at hente informationer, få hjælp til lektierne kommunikere med vennerne og spille forskellige slags spil. Samtidig er nettet meget mere end blot et redskab eller simpel underholdning – det er en fast del af børn og unges sociale og private liv, og det indgår på mange måder som et vigtigt element i det at skabe venskaber og blive klogere på hvem man er, hvad man kan lide og hvorfor.

Livet på nettet er kort sagt en del af livet for nutidens børn og unge – og de glæder, udfordringer og sorger som børnelivet byder på findes også på nettet. Derfor kan du lige så godt tage dit barn i hånden og vise dem vejen. Nettet er kommet for at blive og nu mere støtte og opbakning dit barn får, nu bedre bliver de til at navigere sikkert på nettet.

Jeg synes, at mange forældre der er vokset op uden computer og mobiltelefon har en stor modstand og manglende forståelse for mediers positive egenskaber. Det kan vel også være svært, at forstå noget, som man ikke selv har været en del at som barn eller ung. Men idag er medierne en nødvendighed ifht færdigheder og kunnen og sociale aspekter, man skal ikke udelukke børn og unge for de muligehderne der er i mediernes verden. Det er meget negativt hvis den unge ikke kan finde ud af at benytte sig af medier,nu de er så uundværlig en del af det samfund vi lever i idag.

Jeg tror at rigtigt mange forældre overser den sociale værdi der er i medievernen for børn og unge og at det idag er en nødvendighed at bunne benytte sig at medier også før skolestarten.

Men igen iht til den tidligere artikkel jeg har lagt ind her, vil jeg mene, at der må være en ballance mellem det ene og det andet. For meget af det ene eller det andet er ikke godt.

Hvad synes du?

Videoer

Begge videoer ligger på kommunikationsbloggen.

Paint net ( Opgave B)

Da jeg snart skal flytte er jeg lidt på forkant;)

Paintnet opgaver :)

Denne opgave var ret svær synes jeg men med lidt hjælp fra kæresten fik jeg det hen alligevel.Det var lidt svært at hente billederne ind i programmet og hvordan sulle jeg få dem sat ind ??. Da jeg efter et stykke tid fik sat billederne ind i collagen sad de fast og jeg kunne ikke rykke dem :( ville nu gerne have rykket lidt rundt på dem for sjov, men havde jo sat dem ca der hvor jeg ville have dem.
Denne opgave var nem og sjov :) Det var sjovt, at lave om på billedet og lægge farver på og eksperimentere. En opgave lige for mig og noget jeg sagtens selv kunne finde på at lave igen.

Det var sjovt at eksperimetere med billederne og se hvad der kunne komme ud af det, billederne bliver til nogle helt andre.


jeg synes at opgaverne var rigtigt gode og uden at have fået stillet dem som opgave havde jeg nok slet ikke begyndt på det. jeg synes at det er meget brugbart i forhold til børn og unge i institutionerne og også for mig selv privat.Jeg har lært at det er sjovt og godt at prøve nye ting, selvom man tror man ikke kan finde ud af det.

Opgave 1 DKK: Hvad er kultur for jer?

Af Regina, Mai-Britt, Malte og Christin

Diskuter i gruppen og begrund jeres valg:
• Hvad der er kultur for jer? Besvar spørgsmålene: Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.

I vores gruppediskussion om ”hvad er kultur for os?” har vi svært ved at forholde os enten udelukkende til det antropologiske eller det æstetiske kulturbegreb. For os består kultur af elementer fra begge begreber.

Vi synes kultur er noget alle er med til at danne, er del af og bruger den i hverdagen. På den anden side synes vi, at hvis man fx betragter kunst, så finder man den mest betydningsfulde kunst set samfundets øjne i specielle institutioner, som museer – men det er i vores øjne ikke udelukkende der man finder kultur!

Når man siger, at man er et kultiveret menneske, så hænger der nogle gemte samfundskrav på det begrebet. Vi synes ikke kun det at være kultiveret betyder, at man har meget forstand på et specielt område fx kunst, arkitektur eller at man altid opfører sig med stil, har et altomfattende almenviden. Men også at man lært nogle regler og normer, der gør det muligt, at vi kan færdes i samfundet uden at falle ud. Det kan fx være at vi har lært hvordan man spiser i et lokale. Men hvad der så kan betragtes som kultiveret afhænger af det samfund man bevæger sig i. Fx er det her ikke kultiveret at spise med fingrene i et lokale, men når vi ville befinde os i Marokko, så ville det ikke være ukultiveret at spise med fingrene.

Den metafor med lagkagen, hvor den æstetiske kulturbegreb er flødeskum – en dekoration man kan undvære og det antropologiske kulturbegreb er kagecreme, der binder bundene sammen – den har vi diskuteret længe over. Vi synes ikke, at man kan undvære den flødeskum fuldstændig. Det kan da være rart, at der er nogen/nogle kloge hoveder, der siger ”det er værdifuld og offentligheden skal have mulighed for tilgang”, men det skal i vores øjne ikke være en tvang, at man personlig skal have samme synspunkt og at alle skal have set det og hvis man ikke har set det eller ikke synes det er værdifuld, så er man ukultiveret.
Vi har fattet det sammen på den måde, at en retningslinje kan være godt, for så få man måske øje på noget man ellers gik glip af, men det skal ikke arbejdes slavisk ud fra det fx i skolen. En kanon kan være nyttig, men der skal ikke kun fokuseres på det andre har besluttet for at være værdifuld.

• Hvad har kulturel værdi for jer hver især? Begrund.

Vi synes det er en kulturel værdi, at man ved hvor man kommer fra, kender sit lands historie og at man samtidig er åben for andre kulturer og værdier, så man kan lære noget nyt – udvide sin egen horisont.
Traditioner og familieliv har også kulturel værdi og de er med til, at man ved hvor man kommer fra.
En anden kulturel værdi vi synes er meget vigtigt er, at man må have sin egen mening, man har valgmuligheder, man har medbestemmelsesret og at der er mulighed for forandring og udvikling – både personlig og også samfundsmæssigt.
Æstetisk set har også litteratur, kunst, musik, teater o.l. en kulturel værdi, fordi de er en udtryksform af samfundet eller måske bedre sagt et individuelt øjebliksbillede der er opstået i det givne samfund.
Regler og normer er i vores øjne også kulturelle værdier, fordi de er med til at holde samfundet sammen, ændres samfundet så ændrer reglerne sig også – de er sådan set også en udtryksform af samfundets almene værdier.

• Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgende spørgsmål:
Hvad er det / den mest danske sang/digt, måltid, sted/lokalitet, fortælling, billede/ maleri, begivenhed, etc.

Dansk kultur er præget af national stolthed og vi synes man prøver særligt at bevare det oprindelige danske (kongehuset, kronen, traditioner, fester/hygge, sange, dannebrog osv.) Måske er det mere den ældre generation, som vil beskytte eller bevare ”det danske” og den yngre generation ser lidt mere kritisk på fx kongehusets udgifter.

De mest danske sange vi kommer i tanke om, er ”Der er et yndigt land”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”På loftet sidder nissen”, ”Midsommervisen”, ”Skipper Klements morgensang” og ”Dejlig er den himmel blå”, Højskolesangbogen.

Danske måltider: flæskesteg, frikadeller, brune sovs, brune kartofler, Stegt flæsk med persillesovs, pølsevogn (hot dog), risengrød, trestjernet salami med remulade, dyrlægens natmad, sild, smørrebrød i det hele taget, platter og gammeldags kaffebord, rødgrød m. fløde

Sted/lokalitet: Tivoli, havfruen, den gamle by i Århus, rundetårn, den tilsandede kirke, Dybbøl mølle, runestenene, Gallehus

Fortællinger: ingen er mere danske end H.C. Andersen´s 

Et særligt dansk billede: Skagens billeder (Krøyer), Fiskeren med piben (Michael Ancher), Skriget (Edvard Munch)

Dansk begivenhed: Da Danmark blev europamester i 1992 . Da Danmarks oprindelige grundlov blev underskrevet i 1849 (grundlovsdag). Danmarks befrielse d.5 maj.

• På hvilken måde kan pædagogen påvirke de borgere, hun arbejder med, med disse værdier?
Sange og eventyr kan bruges i børnehaven som sangeleg og teater eller bare i sin form. De forskellige traditioner jul, påske, fastelavn kan bruget på mange måder. F.eks. jul hvor man fortæller om Jesus og Marie evt. som krybbespil, lave julepynt, spise julemad, alt sammen som læringsmål hvad, hvorfor, hvordan.
• Hvorfor påvirker pædagogen med sine værdier? Vores værdier er en del af vores personlighed og en del af vores arbejde. Derfor vil man altid ubevidst giver udtryk for nogle værdier og holdninger. Hvis børnene stiller et spørgsmål vil én pædagog måske svare et og en anden noget andet, alt efter hvad pædagogen selv står for. Man skal være bevidst om, hvad der er accepteret af samfundet og ikke påvirke med ”skæve” værdier som f.eks. vegetar holdninger eller religion.

• Er det godt eller skidt, at pædagogen påvirker med egne kulturelle værdier? Det er helt fint, det giver mere indblik i forskelligheder og andre kulturer. Man kan dog gøre opmærksom på, at i forskelligheden ligger der også, at vi ser forskelligt på tingene. Fordi én pædagog har de og de kulturelle værdier er det dermed ikke sagt, at det er det der er det rigtige. Andre kan have andre kulturelle værdier der er lige så meget værd.

• Bør pædagogen ligefrem påvirke med egne værdier? Ja vi har et ansvar for at medvirke til socialisering og påvirke med de værdier der er anerkendt i samfundet. Ikke alle er privilegerede med gode forældre-rollemodeller og pædagogen vil her spille en stor rolle, ved påvirkning af kulturelle værdier især i den sociale arena.


• Er der nogle mennesker, det er vigtigere pædagogen påvirker end andre? Mennesker der er kommet ud på et sidespor i deres liv eller som er anbragt udenfor hjemmet. De har større behov for at finde ind til de stærke værdier som f.eks. tillid, accept, medmenneskelighed, som kan være med til at styrke deres selvværd og selvtillid. Styrkelse af social kompetence til at begå sig hensigtsmæssigt i samfundet. Finde en mening med livet, den røde tråd og et fremadrettet syn på tilværelsen.

• Er der områder, hvor pædagogen slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier? Et egentligt område der ikke bør påvirkes med egne kulturelle værdier, kan vi ikke nævne. Vi har dog diskuteret om politik og religion kunne komme på tale, men mener at samfundet hele tiden påvirker på disse områder. Institutionsområdet er allerede stærke politisk påvirket via det demokratiske samfund det er en del af.
Religion I Danmark er overordnet kristendom, vi fejrer traditionerne og herved påvirker vi religiøst.

• Er der borgere, der vil give pædagogen større modstand end andre? Hvorfor /hvorfor ikke? Nogle borger viser mere modstand end andre, det afhænger af personen. Samfundet har forandret sig og mange stilles spørgsmålstegn til tidligere autoriteter. De bliver mødt med større modstand, man efterspørg mere, stiller større krav.
Set far en lidt anden vinkel ville der måske være en modstand fra ældre borgere overfor nymodens pjat fra USA f.eks. halloween.

• Hvad siger lovgivningen om dette? Lærerplanerne? Forholder de sig til emnet?
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
§ 7. B ørn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2)

Foreslag til arbejde

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte

Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.
(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)
Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog. Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.
Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer. Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)
Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.
Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.

Børns mundlige legekultur

Børns mundtlige legekultur er et begerb der beskriver hvad børnene giver udtryk for mundligt og kulturelt. Det kan være leg mm. (Ex parodier)det er æstetiske udtryk.

Børnene indtager roller iforhold til hinanden, de bidrager hver især til legen og går i samspil igang med at lege, skabe og bygge deres eget legerum.

Det kan være øgenavne kælenavne, gåder udråb, nonsensfortællinger ord-gak gak osv.

Albus Dombeldore siger i en af JK rowlings bøger om harry potter: Før vi begynder vores festmåltid vil jeg have lov til at sige et par ord- og de lyder således: Skvat! Splat! Dingenot! Tagfat! :)

Dette er et udemærket eksempel på hvordan børns muntlige legekultur kommer til udtryk.

Det er fis og ballade og ord- gak gak

Der er i legekulturen ofte igangsættelse at nye sjove ting, der så bliver bredt, man kan kalde dem diller. (Vi har vist alle hørt: "Alle børnene" og "Godnat og sov godt") De cirkulerer og der bliver bygget parodier på. De står på over længere tid. De kan give udtryk i tonefald, kropssprog mm. det er en humoristisk gengivelse af en oplevelse.

Oftest udfoldes den mundlige legekultur, børn og børn imellem ansigt til ansigt, når de voksne ikke er til stede.