fredag den 16. april 2010

Opgave 1 DKK: Hvad er kultur for jer?

Af Regina, Mai-Britt, Malte og Christin

Diskuter i gruppen og begrund jeres valg:
• Hvad der er kultur for jer? Besvar spørgsmålene: Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.

I vores gruppediskussion om ”hvad er kultur for os?” har vi svært ved at forholde os enten udelukkende til det antropologiske eller det æstetiske kulturbegreb. For os består kultur af elementer fra begge begreber.

Vi synes kultur er noget alle er med til at danne, er del af og bruger den i hverdagen. På den anden side synes vi, at hvis man fx betragter kunst, så finder man den mest betydningsfulde kunst set samfundets øjne i specielle institutioner, som museer – men det er i vores øjne ikke udelukkende der man finder kultur!

Når man siger, at man er et kultiveret menneske, så hænger der nogle gemte samfundskrav på det begrebet. Vi synes ikke kun det at være kultiveret betyder, at man har meget forstand på et specielt område fx kunst, arkitektur eller at man altid opfører sig med stil, har et altomfattende almenviden. Men også at man lært nogle regler og normer, der gør det muligt, at vi kan færdes i samfundet uden at falle ud. Det kan fx være at vi har lært hvordan man spiser i et lokale. Men hvad der så kan betragtes som kultiveret afhænger af det samfund man bevæger sig i. Fx er det her ikke kultiveret at spise med fingrene i et lokale, men når vi ville befinde os i Marokko, så ville det ikke være ukultiveret at spise med fingrene.

Den metafor med lagkagen, hvor den æstetiske kulturbegreb er flødeskum – en dekoration man kan undvære og det antropologiske kulturbegreb er kagecreme, der binder bundene sammen – den har vi diskuteret længe over. Vi synes ikke, at man kan undvære den flødeskum fuldstændig. Det kan da være rart, at der er nogen/nogle kloge hoveder, der siger ”det er værdifuld og offentligheden skal have mulighed for tilgang”, men det skal i vores øjne ikke være en tvang, at man personlig skal have samme synspunkt og at alle skal have set det og hvis man ikke har set det eller ikke synes det er værdifuld, så er man ukultiveret.
Vi har fattet det sammen på den måde, at en retningslinje kan være godt, for så få man måske øje på noget man ellers gik glip af, men det skal ikke arbejdes slavisk ud fra det fx i skolen. En kanon kan være nyttig, men der skal ikke kun fokuseres på det andre har besluttet for at være værdifuld.

• Hvad har kulturel værdi for jer hver især? Begrund.

Vi synes det er en kulturel værdi, at man ved hvor man kommer fra, kender sit lands historie og at man samtidig er åben for andre kulturer og værdier, så man kan lære noget nyt – udvide sin egen horisont.
Traditioner og familieliv har også kulturel værdi og de er med til, at man ved hvor man kommer fra.
En anden kulturel værdi vi synes er meget vigtigt er, at man må have sin egen mening, man har valgmuligheder, man har medbestemmelsesret og at der er mulighed for forandring og udvikling – både personlig og også samfundsmæssigt.
Æstetisk set har også litteratur, kunst, musik, teater o.l. en kulturel værdi, fordi de er en udtryksform af samfundet eller måske bedre sagt et individuelt øjebliksbillede der er opstået i det givne samfund.
Regler og normer er i vores øjne også kulturelle værdier, fordi de er med til at holde samfundet sammen, ændres samfundet så ændrer reglerne sig også – de er sådan set også en udtryksform af samfundets almene værdier.

• Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgende spørgsmål:
Hvad er det / den mest danske sang/digt, måltid, sted/lokalitet, fortælling, billede/ maleri, begivenhed, etc.

Dansk kultur er præget af national stolthed og vi synes man prøver særligt at bevare det oprindelige danske (kongehuset, kronen, traditioner, fester/hygge, sange, dannebrog osv.) Måske er det mere den ældre generation, som vil beskytte eller bevare ”det danske” og den yngre generation ser lidt mere kritisk på fx kongehusets udgifter.

De mest danske sange vi kommer i tanke om, er ”Der er et yndigt land”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”På loftet sidder nissen”, ”Midsommervisen”, ”Skipper Klements morgensang” og ”Dejlig er den himmel blå”, Højskolesangbogen.

Danske måltider: flæskesteg, frikadeller, brune sovs, brune kartofler, Stegt flæsk med persillesovs, pølsevogn (hot dog), risengrød, trestjernet salami med remulade, dyrlægens natmad, sild, smørrebrød i det hele taget, platter og gammeldags kaffebord, rødgrød m. fløde

Sted/lokalitet: Tivoli, havfruen, den gamle by i Århus, rundetårn, den tilsandede kirke, Dybbøl mølle, runestenene, Gallehus

Fortællinger: ingen er mere danske end H.C. Andersen´s 

Et særligt dansk billede: Skagens billeder (Krøyer), Fiskeren med piben (Michael Ancher), Skriget (Edvard Munch)

Dansk begivenhed: Da Danmark blev europamester i 1992 . Da Danmarks oprindelige grundlov blev underskrevet i 1849 (grundlovsdag). Danmarks befrielse d.5 maj.

• På hvilken måde kan pædagogen påvirke de borgere, hun arbejder med, med disse værdier?
Sange og eventyr kan bruges i børnehaven som sangeleg og teater eller bare i sin form. De forskellige traditioner jul, påske, fastelavn kan bruget på mange måder. F.eks. jul hvor man fortæller om Jesus og Marie evt. som krybbespil, lave julepynt, spise julemad, alt sammen som læringsmål hvad, hvorfor, hvordan.
• Hvorfor påvirker pædagogen med sine værdier? Vores værdier er en del af vores personlighed og en del af vores arbejde. Derfor vil man altid ubevidst giver udtryk for nogle værdier og holdninger. Hvis børnene stiller et spørgsmål vil én pædagog måske svare et og en anden noget andet, alt efter hvad pædagogen selv står for. Man skal være bevidst om, hvad der er accepteret af samfundet og ikke påvirke med ”skæve” værdier som f.eks. vegetar holdninger eller religion.

• Er det godt eller skidt, at pædagogen påvirker med egne kulturelle værdier? Det er helt fint, det giver mere indblik i forskelligheder og andre kulturer. Man kan dog gøre opmærksom på, at i forskelligheden ligger der også, at vi ser forskelligt på tingene. Fordi én pædagog har de og de kulturelle værdier er det dermed ikke sagt, at det er det der er det rigtige. Andre kan have andre kulturelle værdier der er lige så meget værd.

• Bør pædagogen ligefrem påvirke med egne værdier? Ja vi har et ansvar for at medvirke til socialisering og påvirke med de værdier der er anerkendt i samfundet. Ikke alle er privilegerede med gode forældre-rollemodeller og pædagogen vil her spille en stor rolle, ved påvirkning af kulturelle værdier især i den sociale arena.


• Er der nogle mennesker, det er vigtigere pædagogen påvirker end andre? Mennesker der er kommet ud på et sidespor i deres liv eller som er anbragt udenfor hjemmet. De har større behov for at finde ind til de stærke værdier som f.eks. tillid, accept, medmenneskelighed, som kan være med til at styrke deres selvværd og selvtillid. Styrkelse af social kompetence til at begå sig hensigtsmæssigt i samfundet. Finde en mening med livet, den røde tråd og et fremadrettet syn på tilværelsen.

• Er der områder, hvor pædagogen slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier? Et egentligt område der ikke bør påvirkes med egne kulturelle værdier, kan vi ikke nævne. Vi har dog diskuteret om politik og religion kunne komme på tale, men mener at samfundet hele tiden påvirker på disse områder. Institutionsområdet er allerede stærke politisk påvirket via det demokratiske samfund det er en del af.
Religion I Danmark er overordnet kristendom, vi fejrer traditionerne og herved påvirker vi religiøst.

• Er der borgere, der vil give pædagogen større modstand end andre? Hvorfor /hvorfor ikke? Nogle borger viser mere modstand end andre, det afhænger af personen. Samfundet har forandret sig og mange stilles spørgsmålstegn til tidligere autoriteter. De bliver mødt med større modstand, man efterspørg mere, stiller større krav.
Set far en lidt anden vinkel ville der måske være en modstand fra ældre borgere overfor nymodens pjat fra USA f.eks. halloween.

• Hvad siger lovgivningen om dette? Lærerplanerne? Forholder de sig til emnet?
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
§ 7. B ørn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#A2)

tirsdag den 6. april 2010

Foreslag til arbejde

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte

Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.
(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)
Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog. Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.
Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer. Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)
Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.
Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.

mandag den 5. april 2010

Børns mundlige legekultur

Børns mundtlige legekultur er et begerb der beskriver hvad børnene giver udtryk for mundligt og kulturelt. Det kan være leg mm. (Ex parodier)det er æstetiske udtryk.

Børnene indtager roller iforhold til hinanden, de bidrager hver især til legen og går i samspil igang med at lege, skabe og bygge deres eget legerum.

Det kan være øgenavne kælenavne, gåder udråb, nonsensfortællinger ord-gak gak osv.

Albus Dombeldore siger i en af JK rowlings bøger om harry potter: Før vi begynder vores festmåltid vil jeg have lov til at sige et par ord- og de lyder således: Skvat! Splat! Dingenot! Tagfat! :)

Dette er et udemærket eksempel på hvordan børns muntlige legekultur kommer til udtryk.

Det er fis og ballade og ord- gak gak

Der er i legekulturen ofte igangsættelse at nye sjove ting, der så bliver bredt, man kan kalde dem diller. (Vi har vist alle hørt: "Alle børnene" og "Godnat og sov godt") De cirkulerer og der bliver bygget parodier på. De står på over længere tid. De kan give udtryk i tonefald, kropssprog mm. det er en humoristisk gengivelse af en oplevelse.

Oftest udfoldes den mundlige legekultur, børn og børn imellem ansigt til ansigt, når de voksne ikke er til stede.

Børn og kultur-mellem gamlebegreber og nye forestillinger

Tekten omhandler brud og forandringer i vores samfund.

En tysk professor i pædagogik Thomas Zieheer mener at der har fundet en kulturell frisættelse sted og at alt bliver fremlagt på en æstetisk måde i hverdagen. Alt icenesættes æstetisk

Han mener at det æstetiske der i hvedagen omgiver børnene bidrager mere til den sociale udvikling end de pædagogiske og didaktiskelæreprocesser gør.

Det er den uformeller læringsproces, der giver den største prægning.



Skellet mellem børn og unge er ved at gå i opløsning, børn har ikke længere brug for så megen hjælp til selvhjælp på de æstestiserende punkter.

Børn er ikke blot becomings, men beings, der er skabere af kultur.

Børn lever i nuet og gør for at gøre noget ikke for udfaldet deraf.

Vores børn ER kultur.

Peter breughel skildrer leg som noget menneskeligt selvstændigt. leg kan kun gribes på egne præmisser. Legens intensitet og opslugtheden mærkes af de deltagende.

kulturlivet retter sig mod os som mennesker. Det kan berige vores personige liv. Det kan give os redskaber og stof til godt samvær. Det kan give og uendeligt mage følelser uden at ricikere for meget.

Æstetik bryder for en tid hverdagen, transformerer, og giver os oplevelser der kan lagres i vores krop.